Hvad er en aktiesparekonto?
En aktiesparekonto er en særlig type investeringkonto i Danmark, hvor du kan investere i aktier med lavere skat på dit afkast end hvis du investerer i aktier på et normalt frie midler depot. Det kan være meget fordelagtigt at investere i så attraktivt et skattemiljø som det i aktiesparekontoen.
Hvem kan få en aktiesparekonto hos Norm Invest?
Personer over 18 år, som er fuldt skattepligtige i Danmark, kan få en aktiesparekonto hos Norm Invest.
Hvordan opretter jeg en aktiesparekonto hos Norm Invest?
Du kan oprette en aktiesparekonto hos Norm Invest ved at klikke på knappen “Kom i gang” i øverste højre hjørne på Norm Invests hjemmeside. Du kan også klikke her for at komme i gang med at oprette en aktiesparekonto hos Norm Invest. Du skal bruge dit MitID for at oprette kontoen.
Hvordan er beskatningen på aktiesparekontoen?
Aktiesparekontoen er en attraktiv mulighed for dig som investor at investere i et fordelagtigt skattemiljø. I stedet for en aktieindkomstskat på årlige 27–42 %, betaler du kun 17 % i skat af eventuelle årlige gevinster og du kan tilsvarende opnå fradrag på 17 % for eventuelle tab. Skatten afregnes årligt efter lagerbeskatningsprincippet.
Hvad er indbetalingsloftet på en aktiesparekonto?
Indbetalingsloftet på en aktiesparekonto er i 2025 på 166.200 kr. og stiger til 174.200 kr. i 2026. Det betyder, at du samlet set højst kan have indskudt dette beløb på din aktiesparekonto. Loftet gælder for det samlede indskud over tid – ikke kun det beløb, du aktuelt har stående. Hvis dine investeringer stiger i værdi (f.eks. til 200.000 kr.), kan du beholde den nye værdi i porteføljen og skal ikke udbetale penge for at komme ned på loftet på de 166.200 kr.
Udover indbetalingsloftet må du altid indbetale et beløb svarende til årets skattebetaling.
Kan jeg flytte en eksisterende aktiesparekonto til Norm Invest?
Nej, på nuværende tidspunkt kan du desværre ikke flytte en eksisterende aktiesparekonto til Norm Invest. I stedet skal du bede din nuværende udbyder om at lukke din eksisterende aktiesparekonto, før du opretter en ny aktiesparekonto hos Norm Invest.
Hvordan lukker jeg min aktiesparekonto hos Norm Invest, og kan jeg hæve penge fra min aktiesparekonto?
Du kan til enhver tid hæve en del eller hele din aktiesparekonto hos os og skal i den forbindelse blot skrive en mail til os på: hello@norminvest.com
Derefter kan vi efter dit ønske også lukke aktiesparekontoen for dig, der dog er gratis at have stående til eventuelt fremtidigt brug.
Hvad bliver jeg investeret i på min aktiesparekonto hos Norm Invest?
Hos Norm Invest bliver du investeret i nøje udvalgte porteføljer, der består af 7 forskellige aktiefonde, der tilsammen giver dig en global spredning i mere end 6.500 forskellige aktieselskaber. Du bliver spredt geografisk såvel som branchemæssigt og vi har konstrueret porteføljer, der kan give dig det bedste risikojusterede afkast.
Hvad koster det at have en aktiesparekonto hos Norm Invest?
Det koster fra 0,33-0,69 % om året (afhænger af dine samlede investeringers størrelse hos os) i løbende omkostninger til Norm Invest at have en aktiesparekonto hos os.
Du kan læse meget mere om priserne på vores prisside.
Kan man have mere end én aktiesparekonto?
Nej – du kan kun have én aktiesparekonto.
Det betyder, at du ikke kan oprette flere aktiesparekonti hos forskellige banker eller investeringsplatforme på samme tid.
Jeg har allerede en aktiesparekonto et andet sted. Hvordan får jeg en aktiesparekonto hos Norm Invest?
Hvis du ønsker at have din aktiesparekonto hos Norm Invest, så skal du først lukke din nuværende aktiesparekonto i egen bank og derefter oprette den nye hos os. Den opretter du her. Du vil kunne igangsætte oprettelsen af din nye aktiesparekonto, så snart du har fået bekræftelse på, at din gamle aktiesparekonto er blevet lukket for dig.
Forventes indskudsloftet at stige i de kommende år?
Fra 2026 hæves indskudsloftet til 174.200 kr. fra de nuværende 166.200 kr. (2025) efter en indgået politisk aftale. Der forventes derudover også en løbende inflationsregulering/indeksregulering i en opadgående retning.
Bliver min aktiesparekonto hos Norm Invest løbende rebalanceret?
Ja, vi holder løbende øje med, at din aktiesparekonto hos Norm Invest afspejler vores modelportefølje. Det kan f.eks. være at dine ejendomsaktier efter et stykke tid udgør en noget større procentvis del af porteføljen end de gjorde oprindeligt - i det tilfælde vil rebalancere porteføljen for dig, så du fastholder vores anbefalede spredning i de 8 forskellige aktiefonde.
Hvor lang tid tager det for mig at få oprettet en aktiesparekonto hos Norm Invest?
Det tager kun få minutter at oprette en aktiesparekonto hos Norm Invest, og kontoen er typisk klar til indbetaling samme dag eller dagen efter.
Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.