Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerETF guide
Hvorfor investere i ETF'er?
Hvorfor investere i ETF'er?

ETF'er giver en bred risikospredning til meget lave omkostninger og er gode at benytte til aktivallokering

Anders Hartmann avatar
Skrevet af Anders Hartmann
Opdateret for over et år siden

Et marked stiger og falder, og der kan ske store ændringer fra den ene dag til den anden. Der kan også opstå finanskriser og IT-bobler, som slår markedet helt i bund i en flerårig periode. Hvis man zoomer helt ud og kigger på kurserne over en længere årrække eller måske helt tilbage til starten af markederne, er der dog ingen tvivl om, hvilken retning kurserne er gået i. De stiger langsomt med større eller mindre bump på vejen. ETF’er følger markederne, og hvis udviklingen forsætter, som den historisk set har gjort, vil ETF’erne også stige tilsvarende i værdi.

Hovedformålet med at investere i ETF'er er, at de generelt har meget lave omkostninger, giver en bred risikospredning, er transparente og samtidigt handles de på børsen som ethvert andet børsnoteret selskab.

De mest handlede ETF'er har meget lave årlige omkostninger (har ÅOP helt ned til 0,05 %). Sammenlignet er den typiske årlige omkostning på 1,5-2 %, for en aktivt forvaltet investeringsforening, altså over 30-45 gange højere end de billigste ETF'er!

Investering i ETF'er gør det også meget nemt at opnå en veldiversificeret portefølje.
Køber man f.eks. en ETF der følger det amerikanske S&P-500-indeks (et indeks over de 500 største børsnoterede amerikanske virksomheder), så kan det sidestilles med, at købe en meget lille andel af hver af de 500 selskaber i indekset.
ETF'en kan blot erhverves til en meget lavere pris end hvis man som investor skulle betale handelsomkostninger, for hver enkelt af de 500 aktieselskaber i indekset (altså vel at mærke både ved købs- og salgsituationen).

Tilsvarende indeholder en typisk ETF'er med virksomhedsobligationer mere end 200 individuelle obligationer. Man opnår altså som investor en bred risikospredning.

Anvendelse af ETF'er gør det også nemt at få eksponering mod andre aktivklasser.
Norm Invests porteføljer indeholder ETF'er, der er eksponeret mod aktivklasserne aktier samt virksomheds- og statsobligationer.

Vil du læse om flere fordele og ulemper ved ETF'er? Besøg vores guide til ETF'ere her.


Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.

Besvarede dette dit spørgsmål?