Med vores ansvarlige porteføljer behøver man ikke at gå på kompromis med sine værdier. Med en ansvarlig portefølje bliver du investeret i virksomheder, der tager ansvar for deres omgivelser. Du vil eksempelvis ikke blive investeret i virksomheder inden for våben-, gambling- eller tobaksbranchen.
Helt konkret fravælger fondene en række selskaber, som belaster miljøet og deres omgivelser. Denne fravælgelse er også kaldet "negativ screening".
Fondene fravælger virksomheder på baggrund af følgende kriterier:
Miljø: Arbejder virksomhederne med produkter, som direkte skader miljøet. Helt konkret frasorteres virksomheder, hvor mere end 5% af deres omsætning stammer fra olie- eller kul produktion.
Sociale: Her frasorteres virksomheden der har våbenproduktion, hvad end det er til militær- eller civilmarkedet.
Ledelse: I forhold til ledelse frasorteres virksomheder der ikke lever op til FNs Global Compact principper.
På engelsk er ovenstående 3 faktorer benævnt som "ESG" (Environmental, Social and Governance).
Boeing, British American Tobacco og Walmart er eksempler på virksomheder som er frasorteret fra MSCI World fonden. Der bliver løbende ført kontrol med virksomheder, for at sikre at de lever op til de forskellige kriterier. Derfor kan en virksomhed der før har været frasorteret, pludselig indgå i fonden. Ovenstående eksempler er fra d. 3. juni 2019.
Fra MSCIs egen hjemmeside fremgår det, at der er frasorteret hele 179 virksomheder i forhold til deres ikke-screenede MSCI World fond - dette svarer til at de har frasorteret næsten 8% (pr. 31. august 2018).
Få en ansvarlig portefølje til minimale omkostninger
De ansvarlige porteføljer har som udgangspunkt samme omkostninger til Norm Invest som standardporteføljerne. Dog kan der være mindre forskelle i omkostningerne til de enkelte fonde. Se vores priser her.
Det kan betale sig at investere grønt
For de ansvarlige porteføljer forventes samme forventede afkast og risici, som for Norms standard porteføljer, alt imens man ikke behøver at gå på kompromis med sine værdier. Det betyder, at de forventede årlige afkast før omkostninger for de ansvarlige porteføljer ligger i intervallet fra 3,71 % til 7,65 % (alt efter din risikoprofil).
Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.